Antenneservice i Slagelse, Sorø & Dianalund

Har du problemer med at få indstillet dit tv korrekt? Mangler du hjælp til at få monteret og indstillet din zaptor-boks? Eller vil du gerne have et ekstra antennestik sat op i din bolig?

Jeg har mange års erfaring som kørende servicetekniker hos flere af de store kabeltv-udbydere, så jeg har hjulpet et stort antal kunder med at få optimeret deres tv-signal.

Antenneservice koster 400 kr. pr. påbegyndt time incl. moms. Dertil kommer eventuelle udgifter til vægbeslag, kabelskjulere, kabler, stik m.m.

 

Montering og indstilling af tv

Jeg kan hjælpe dig med at montere dit nye fladskærms-tv, så det hænger pænt og lige på væggen. Jeg måler op til vægbeslag og monterer dem. Hvis der er behov for specialbeslag til dit tv, kan jeg få dem fremstillet.

Hvis du ønsker det, kan jeg også sætte kabelskjulere op og lave en pæn løsning, så du slipper for en rodet bunke kabler bag dit tv.

Når dit tv er monteret, indstiller jeg de kanaler, som du kan modtage. Jeg justerer også dit tv, så du får et godt billede og god lyd.

 

Kanalomlægning

En gang om året gennemfører mange tv-udbydere kanalomlægning for at sikre dig det bedste tv-signal. I den forbindelse kan du opleve, at det er nødvendigt at lave en ny kanalsøgning på dit tv for igen at finde alle de kanaler, som du kan se med din tv-pakke.

Jeg kan hjælpe dig med at søge alle kanalerne frem igen og få dem lagt ind i den rækkefølge, som du ønsker.

 

Gennemgang af antenneanlæg

Hvis du oplever fejl som fx pixelering eller billedudfald, kan det være en god idé at få gennemgået dit antenneanlæg. Her efterser man anlægget og kontrollerer, om komponenterne er tidssvarende. Er de ikke det, kan de være skyld i dårligt tv-signal eller indstrålingsfejl fra andre netværk. Det kan du opleve som pixelering, striber eller billedudfald.

Jeg retter naturligvis de fejl, som jeg finder i dit antenneanlæg. Det tager normalt et par timer at gennemgå et anlæg inklusiv fejlretning.

 

Opsætning af ekstra antennestik

Kabeltv bliver leveret direkte fra antennestikket. Har du flere fjernsyn i din bolig, kan det derfor være nødvendigt at få monteret et eller flere ekstra antennestik.

Jeg kan trække kabler i din bolig og montere et ekstra antennestik der, hvor det er hensigtsmæssigt. Kablerne bliver trukket langs fodpanelerne, og jeg laver en pæn løsning, som ikke skæmmer.

 

Her er eksempler på opgaver, som jeg kan hjælpe med:

    • Montering af fladskærms-tv
    • Indstilling af tv
    • Omlægning af kanaler
    • Montering af zaptor-boks
    • Indstilling af zaptor-boks
    • Gennemgang af anlæg
    • Renovering af anlæg
    • Fejlretning
    • Opsætning af ekstra antennestik
    • Opsætning af antennefordeler
    • Træk af ekstra kabler til flere rum

Jeg tilbyder antenneservice i Slagelse, Sorø, Dianalund og omegn.